Arterberry Maresh Old Vines Pinot Noir 2018

395,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 319,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 5907
395,00 Inkl. moms:
6 5907
395,00 Inkl. moms:
369,00 Inkl. moms:
12 5907
395,00 Inkl. moms:
319,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Oregon Willamette Valley Arterberry Maresh 2018 Dundee Hills 75CL
94+ Robert Parker
* * * * * / Testvinder (2016) Berlingske

Blot tredie årgang af Old Vines Pinot Noir fra troldmanden Jim Maresh … og hvilken start! Druerne kommer fra hele 42 år gamle stokke, der residerer på henholdsvis Maresh og Weber Vineyard. Med andre ord er det nogle af Oregons absolut ældste vinstokke. Som altid er druerne høstet ved håndkraft og andelen nye egefade er helt nede på 5-10% for at give et så ægte udtryk som muligt. Ærgerligt at der kun er produceret 1200 kasser.

Farven er rubinrød og i næsen slippes røde kirsebær, tørrede tranebær, sorte teblade, lyserøde peberkorn, violer og lakrids løs på fornemste vis. Munden fortæller om masser af rød frugt, kanel, krydderier, efterårsblade, og skovbund som får selskab af toner af røg i en lang, lang finish. Blændende er næsten for beskedent et ord at hæfte på Old Vines.

Er bestemt klar til at blive nydt nu, men kunne godt gå hen og vinde ved et par år på langs.

Robert Parker
Pale ruby-purple, the 2018 Pinot Noir Old Vines has an alluring perfume of blueberries, violets and dark cherries with accents of earth and amaro. The medium-bodied palate offers intense, broody fruits framed by muscular tannins and bright freshness, and it finishes long and full of flavor. It's still youthfully coiled and may improve with another year or two in bottle.

Berlingske * * * * * / Testvinder (2016)
Men så på toppen af kransekagen har vi en femstjernet højdespringer, der ikke bare skubber frikadellerne ubemærket ned, men som fortjener fordybelse og refleksion: En pinot noir fra producenten Arterberry Maresh i Oregon. Den kommer fra området Dundee Hills og er lavet på 42 år gamle vinstokke. Nu er det sådan, at nogle af verdens ældste vinplanter kan blive over 120 år, så i den sammenhæng er det jo ikke gammelt. Og i Rhône-dalen ville man næppe synes, at 42 år er noget særligt. I hvert fald ikke så gammelt, at man ville bryste sig af det på etiketten. Men – der er ingen nagelfaste regler eller regulativer i den retning. De fleste er dog enige om, at en vinstok er ved at være gammel, når den når op omkring de 30-40 år, hvor udbyttet begynder at falde markant. Hvorom alting er, så er druematerialet i Maresh fantastisk, og efter høsten er vinen overvejende lagret på ældre egetræsfade for at bevare et så originalt pinot-udtryk som muligt. Samtidig har man undgået filtrering, noget, som er med til at bibeholde substans og ekstrakt. Og oh, hvilken vin! Duften er lukket, men med lidt tid i glasset åbner den op for strejf af søde kirsebær, blommesten, teblade og en fodnote af grønne grene. Smagen er pivren og fokuseret, og for at citere Ernest Hemingway, så er den luftig som et vindpust, der får lyset til at blafre og flammen til at vokse. Kort sagt, slik for voksne med bare 12,8% alkohol og masser af lækkerhed. Jeg er fan.

I år er det 60 år siden, at Loie og Jim Maresh købte en gård på en bakketop i Dundee Hills sydvest for Portland i Oregon. Til gården hørte 27 acre jord og i 1970 plantede de for første gang Pinot Noir og blev derved den femte ældste vingård i Oregon.

I 1980 giftede deres datter Martha sig med winemakeren Fred Arterberry Jr., som var en af Oregons tidligste vinpionere. Deres søn Jim Arterberry Maresh voksede op i vinens verden og fik i en meget tidlig alder ansvaret for familiegården. I 2005 grundlagde han så sin egen vingård Arterberry-Maresh … og er den første tredje generations vindyrker i Oregon. Det er hans helt igennem fantastiske vine på Pinot Noir og Chardonnay, som du kan være heldig at få fingre i her. Og med heldig mener vi faktisk svine heldig. Mængderne er meget små og sælges nemlig kun via mailinglister i USA.

Jim Maresh gør tingene på sin helt egen måde. Der høstes udelukkende ved håndkraft og der sker så lidt med druerne, som overhovedet muligt. Tilsætning af vand, sukker, syre og næringsstoffer er bandlyst. Der anvendes alene neutral, fransk eg og vinene bliver ikke filtreret. Lad os bare kalde ham vin-nørd … i den bedst tænkelige mening. For der er noget fedt over mennesker, som ved, hvad de laver og går all in på deres overbevisning om, hvordan tingene skal være. Resultaterne taler for sig selv. Ren verdensklasse.