Bergström Winery Block 2019

695,00 Inkl. moms:

Lagerstatus: På lager

ELLER
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød Oregon Willamette Valley Bergstrom 2019 Chehalem Mountains 75CL
97 Robert Parker

Formidabel Pinot Noir fra Bergströms mindste mark Winery Block, som egentlig minder mere om en bonsai have end en vinmark. Stokkene blev plantet tilbage i 2002 og giver i dag en super aromatisk og eksotisk krydret vin med herlig personlighed.

Stokkene står dobbelt så tæt som normalt på grund af det lille areal – præcis som det ofte er tilfældet i Bourgogne. Det medfører at al markarbejde – herunder høsten – er nødt til at foregå ved håndkraft. Winemaker Josh Bergström afstilker aldrig Winery Block og mængderne er så små, at han ikke har brug for mere end 8 egefade til modningen. Og i de spinkle år kun 4. Med andre ord … mængderne er forsvindende små. 

Den dybe rubinrøde farve lokker med duften af blåbær, solbær, røde kirsebær, lakrids, cola, liljer og krydderier. Den kraftfulde og saftige smag domineres især af frugten og de krydderiprægede noter – ingen tvivl om at Winery Block har et enormt udviklingspotentiale og skal have lov at udvikle sig på hylderne 2-3 år endnu.

Robert Parker
Medium ruby, the 2019 Pinot Noir Winery Block has a core of wild berry fruit on the nose and singular accents of wild mint, jamón ibérico, star anise and graphite. The medium-bodied palate is loaded with generous fruits and finely textured tannins, finishing with persistent savory layers.

Vinens verden rummer masser af eventyr … og et af de bedste af slagsen hedder John Bergström. Han voksede op på en lille gård uden el og telefon ude på Gösta Tyndskids marker 500 km nordvest for Stockholm. Her boede han med sine forældre, bedsteforældre, to onkler og en tante … så pladsen var lidt trang. Pengene var yderst små i familien og der var ikke råd til at sende John til byen for at studere. Til Johns store held havde han en onkel og tante, der boede i Oregon og ikke havde nogle børn. De gav John mulighed for at komme til USA og gå på college … fulgt op af en lægeuddannelse og succesrig karriere som kirurg.

Efter en lang årrække i lægeverdenen følte John en stor trang til atter at dyrke jorden, som da han var barn. Han havde i midten af 1990’erne købt et stykke land i Dundee Hills i Willamette Valley. Efter noget tid besluttede han sig for at kaste sig ud i at dyrke og producere vin, selvom han havde nul erfaring inden for det game. Men sammen med sin kone Karen tog han chancen og startede Bergström Wines i 1999 … samme år som sønnen Josh kom hjem fra en en 2-årig winemaker-uddannelse i Bourgogne. Josh tog den så kun på et år og nåede derudover at skaffe sig en forlovet – Caroline - der havde en uddannelse i salg og markedsføring af vin. Han hev hende med tilbage til Oregon og så gik familien ellers all in på at få Bergström Wines til at lykkes. Det må man sige, at det gjorde.

I dag består Bergström Wines af fem vinmarker, der alle regnes blandt de absolut bedste i Willamette Valley: The Bergström Vineyard, Silice Vineyard, Winery Block, Gregory Ranch og Le Pré du Col. Bergström fokuserer primært på Pinot Noir, men producerer også to Chardonnay-vine af højeste klasse.

Josh er den daglige boss og winemaker. Han foreskriver biodynamiske metoder, med naturlig gødning baseret på druekvaset og afskårne grene fra vinstokkene, som komposteres sammen med lokalt hø og ”affald” fra et mejeri. Udbyttet er ekstrem lavt og der høstes meget sent for at få højest mulig koncentration.

Anmeldere verden over har ikke været nærige med at uddele roser til Bergström Wines. Og når man så lige et kort sekund tænker på hvor lidt erfaring familien Bergström havde, da de startede og hvor relativt kort tid siden det er … ja, så er deres vine bare endnu mere imponerende.