Caymus-Suisun Petite Sirah Grand Durif Suisun Valley 2018 75CL

595,00 pr stk. Inkl. moms ved køb af 12 stk. 395,00

Lagerstatus: På lager

ELLER
Ved køb af Varenr Stk pris
1 6103
595,00 Inkl. moms:
6 6103
595,00 Inkl. moms:
449,00 Inkl. moms:
12 6103
595,00 Inkl. moms:
395,00 Inkl. moms:
Land Vintype Region Subregion Producent Årgang Distrikt Volume
USA Rød California North Coast Caymus Vineyards 2018 Solano County 75CL

Fantastisk saft med masser af kraft, men på en drue som lever en meget ukendt tilværelse og oftest bruges som blandingsdrue. Men Chuck Wagner har fundet gamle stokke med første klasses Petite Sirah i Suisun Valley, hvor varmen er en anelse højere end i resten af Napa. Og hvorfor så ikke lade Petite Sirah overtage hele scenen og vise, hvad den kan. For den er bestemt ikke uden evner.

Der bliver høstet i hånden og vinen bliver modnet på en blanding af brugte og nye franske egefade. Ud kommer en vin, der er helt sin egen, hvilket man kun kan klappe ad i en verden, hvor vin ellers bliver mere og mere ens. 

Den sort/lilla farve kommer med en rig duft af mørke kirsebær, svesker, bojsenbær, mørk chokolade, tobak og vanilje fra fadene. Smagen har i dén grad noget på hjerte og holder sig på ingen måde tilbage. Her får du både dybde og balance, mens at duftens noter bliver gentaget i en fløjlsblød og svsmuk rækkefølge. Stor ros til Caymus for at turde noget mere og lade Petite Sirah shine max!

Winemaker Chuck Wagner startede Caymus Vineyards i 1972 i Napa Valley sammen med sine forældre Charlie og Lorna. Caymus Vineyards er en af giganterne fra Napa Valley og blev startet tilbage i 1972 af Chuck Wagner og hans forældre. Wagner-familien har rødder i Napa Valley tilbage til 1857 og de fleste grene af familien har dyrket jorden på den ene eller anden måde.

Caymus Vineyards er især kendt for deres vine på Cabernet Sauvignon – især Caymus Speciel Selection, der som den eneste vin i verden hele to gange er blevet kåret til årets vin af Wine Spectator. Men tag heller ikke fejl af de andre vine fra Wagner-familien – både deres Zinfandel, Pinot Noir, Chardonnay og Sauvignon Blanc holder alle høj klasse.

Beviset for den høje kvalitet kommer også til udtryk gennem Charlie og Chuck Wagners optagelse i Wine Spectators Hall of Fame i henholdsvis 2001 og 2007.

Chuck Wagners børn er på fornem vis i fuld gang med at føre familiens stolte traditioner videre. Sønnen Joe har fuld knald på med Belle Glos, BÖEN, Elouan og Tuli – med imponerende succes. Og senest er Chucks andre børn Charlie og Jenny også trådt ind i familievirksomheden under Chucks vinger. Så alt tyder på, at vi kan glæde os til masser af fantastisk vin fra Wagner-familien mange år frem i tiden.