Howell Mountain er kendt for at være hjemsted for noget af det absolut bedste Cabernet Sauvignon i hele Napa. Druerne herfra giver vine med stor intensitet, struktur og lagringspotentiale … og i hænderne på winemaker Renée Ary bliver det rigtig, rigtig godt.
Her blander hun 90% Cabernet Sauvignon med 10% Merlot, som efter fermentering modner i hele 36 måneder før den frigives. Først 18 måneder på nye franske egefade, så 6 måneder på neutrale fade og til sidst et år på flaske.
Duften er nærmest en eksplosion af hindbær, chokolade, solbær, blåbær, cigarkasse og krydderier. Den intense og fyldige smag kredser især om solbær, brombær, blåbær og figner holdt sammen af en fin syre, der lover godt for lagringspotentialet. Glæd dig til en lang, blød finish, der kun bliver bedre med tiden.
Beskrivelse af producenten
Duckhorn er et af de helt store klassiske navne fra Napa Valley og opnåede berømmelsen takket være deres fremragende Bordeaux-inspirerede vine, der flere gange har fået verdens førende anmeldere helt op at ringe. Dan og Margaret Duckhorn grundlagde Duckhorn Vineyards tilbage i 1976 i St. Helena og har siden da bygget på med flere marker og flere brands – alle af meget høj kvalitet.
I dag er det Renée Ary, som er wine maker på Duckhorn. Hun kom til i 2003 og arbejdede under daværende wine maker Mark Beringer og endte med at overtage tøjlerne i 2014. Under hendes ledelse har kvaliteten fået endnu et nøk opad og der er bred enighed om, at hun står bag flere af de bedste vine i Duckhorns lange, stolte historie.
Duckhorn i dag kommer både med Sauvignon Blanc og Chardonnay plus ren Cabernet Sauvignon, ren Merlot og glimrende blends ovre i den røde lejr. Barack Obamas yndlingsvin er i øvrigt en forrygende ren Merlot fra Duckhorn-portfolien af brands. Det skal han ikke høre et ondt ord for … vi er en hel del, der også smiler lidt bredere, når Duckhorn står på bordet.